Undervisningsmateriale

← Tilbage til Børnejuryforsiden

Undervisningsmateriale

Siden 1965 har DR afholdt Den Internationale Malkokonkurrence hvert 3. år. 
Målet for konkurrencen er, at finde de unge talentfulde dirigenter, der om få år vil dirigere i de største koncertsale rundt om i verden.
Malkokonkurrencen er opkaldt efter dirigenten Nikolai Malko, som i en årrække var dirigent for DR Symfoniorkestret.

I år skal 4.-5. klasser på 47 skoler være Malko Børnejury, og stemme om, hvem af de unge dirigenter, der fortjener at få børnejuryens pris, doneret af DRSymfoniOrkestrets Venneforening.

Dette undervisningsmateriale vil give eleverne en indsigt i, hvad det kræver at være dirigent.

Dirigentens rolle, Fabio Luisi

Dirigentens rolle, Marin Alsop

Dirigentens rolle, fra musikernes vinkel

Eksempler

Ravels Bolero, Celibidache
0:41 - 2:10, Rolig
Ravels Bolero, Celibidache
16:10 - 17:00, Vild
Tjajkovskij 6. symfoni 1. sats, Karajan
7:58 - 9:50, tema
Tjajkovski 6. symfoni 1. sats, Kristiina Poska DRSO
7:39 - 9:41, tema
Mahler 1. symfoni 4.sats Dudamel
15:20, ungdommens begejstring
Mahler 1. symfoni, Blomsted DRSO
48:00, et livs erfaring
Beethoven 7, 1. sats Bernstein
4:15 - 5:20, indsatser på én tone
Mozart Bortførelsen, Mattia Rondelli
1:30 - 2:30, indsatser til hele orkestret
Jonathan, Barn der dirigerer
0:00 - 1:20
Barn dirigerer kor
Hele videoen
Dansende dirigent
0:00 - 2:00

Orkestrets opstilling

Billede af orkestrets opstilling

Videoer med korleder Susanne Wendt og DR BørneKoret som agerer dirigentkaniner med enkle øvelser, man kan gentage i klassen. 

Video 1: Sæt i gang

Hop og klap Sæt sang i gang (Jeg har fanget mig en myg) (2:26) Kanon (4:50)

Video 2: Tænd/sluk

Tænd-sluk øvelse Gruppeøvelse (2:04)

Video 3: Dynamik og afslutning

Dynamik med Nu kommer fuglene igen Afslag øvelse (4:07)

Video 4: Tempo

Lær sangen Bim Bam og arbejd med tempo og accelerando

Musikordbog:

fortissimo
ff Meget kraftigt
forte
f Kraftigt
mezzo-forte
mf middelkraftigt
piano
p Stille
pianissimo
pp Meget stille
Crescendo
Kraftigere og kraftigere
Diminuendo
Svagere og svagere
Accellerando
Hurtigere og hurtigere
Ritardando
Langsommere og langsommere

Opgave om musikkens forløb

I grupper skal I arbejde med musikkens struktur og form: hvad sker der? I skal høre musikken flere gange, for at blive præcise og for at ramme de detaljer, der er i musikken.


Gruppe

1

Tegning

Lav en tegning, hvor I overfører musikken til en by med trafik: Er der travlhed, kaos, stille og få biler. Det kan være et still billede eller en tegneserie. Det skal passe til musikken, og I skal bagefter vise det for klassen sammen med musikken.


Gruppe

2

Tegning

Lav et bjerglandskab, som passer til musikken: det skal afspejle, hvornår der sker noget i musikken, hvornår der er mere stille etc. I skal bagefter guide resten af klassen igennem, mens musikken spiller.


Gruppe

3

Historie

I skal skrive en (kort) historie, der passer til musikken. Når I fortæller historien for resten af klassen, skal musikken spille i baggrunden, og jeres oplæsning af historien bliver forstærket af musikkens udtryk.


Gruppe

4

Dans

I skal lave en dans eller et lille drama, der passer til musikken. Vis den for klassen!

Eks. 1 – Bjerget

Eks. 2 – Pigen og ræven

Klassen filmer sig selv som dirigenter

Jon Bonde Eriksen er fotograf i DR, og har lavet en lille introduktions video, med små tips inden klassen skal filme sig selv.

  1. Klassen deler sig i to grupper. Hver gruppe stiller sig i en halvcirkel og alle skal kunne se skærmen, hvor den grafisk udgave af musikken vises.
  2. En elev filmer, mens eleverne i halvcirklen dirigerer indledningen af Dvorak cellokoncert. Man skal ikke se på, hvad naboen gør, men dirigere som man selv føler musikken.
  3. Videoerne oploades til DR via Dropbox, og efterfølgende vil en lille jury bestående af musikere fra DRSymfoniorkestret se filmene og kommentere elevernes evner som dirigenter. Dette feed back filmes og sendes tilbage til den enkelte klasse.


Animation (Dvorak)

Malko ugen

Børnejuryens opgaver og forpligtelser fra mandag d. 23.april til onsdag d. 25. april:

  • Lyt til dagens konkurrence hver dag fra mandag til onsdag sidst på eftermiddagen eller om aftenen på DRs Malkoside
  • Man lytter et par minutter på hver dirigent og danner sig et indtryk – så spoler man frem til næste dirigent.
  • Regn med at bruge ca. 30 minutter på konkurrencen hver dag.
  • Når man har set alle dagens deltagere stemmer man – Afstemningen er nu afsluttet.

Onsdag efter semifinalen (6 deltagere tilbage) skal I vælge jeres vinder. Den dirigent der har fået flest stemmer fra jer, vinder børnejuryens pris. Prisen uddeles til finalekoncerten fredag aften 27. april.